Hvad er Partners spillet for noget?
Spillet Partners er gået hen og blevet ganske populært. Faktisk er det i øjeblikket et af de mest populære brætspil på markedet. Og det er der nogle ganske gode grunde til.
Som navnet på spillet Partners ganske tydeligt anfører, så er det et spil, som skal spilles i hold. Partners findes til enten 4 spillere – her spiller man sammen i hold af 2 spillere – eller i en udgave til 6 spillere, hvor man selv kan afgøre, om man vil dele sig i 2 hold med 3 spillere på hvert hold eller om man vil spille med 3 hold, hvor spillerne er samen 2 og 2.
Som nyeste skud på stammen, er der i 2021 også dukket en udgave til 2 spillere op – den hedder Partners Duo.
Derfor er Partners blevet populært
Som sagt er Partners blevet et temmelig populært spil. Og det er der en ganske god grund til. For det bygger nemlig, eller minder i hvert fald på flere områder om, en anden populær klassiker, nemlig Ludo.
Den største forskel på Ludo og Partners er nok, at man bruger terninger i Ludo til at afgøre, hvor meget man må flytte sine brikker, mens det i Partners foregår ved, at man har nogle kort på hånden, som man kan vælge i mellem, når man har turen til at rykke på sine brikker.
Hvad går det ud på?
Men ellers minder Partners i stor udstrækning om Ludo. Dog spiller man i Partners spillet som sagt i hold og har således mulighed for at hjælpe hinanden rundt på brættet og forhindre modstandernes frem-march.
Det oprindelige Partners spil var for 4 personer, mens der er kommet en nyere Partners+ udgave, som spilles af 6 personer. Og som seneste nyt er Partners Duo altså også kommet på markedet.
Partners er et super godt og hyggeligt familiespil, hvor stort set alle familiens medlemmer kan være med uanset alder. En omgang Partners spilles typisk på ca. 30-45 minutter, mens man skal afsætte en halv times tid mere til Partners+.