Scor med et godt quiz spørgsmål

Et godt scoretricks, som jeg har fået af en nygift kollega, er at man altid skal have et godt quiz spørgsmål med i lommen, når man går i byen. Det er vistnok lige meget, om man skal på bar, på værtshus, på charterferie-disko eller har fået adgang til den fedeste natklub. Det skulle virke alle steder, siger han.

Det lyder jo nemt, bare at skulle stille de søde piger et spørgsmål fra en quiz, men det er sværere, end det lyder. Han siger, at spørgsmålet skal passe perfekt til den type pige, man gerne vil score. Han er lige blevet gift med en sød pige, som er uddannet fysiker, og han er selv meget interesseret i fysik og kemi. Derfor var det oplagt at han havde forberedt et spørgsmål til sine byture, der handlede om fysik.

question-mark-1323680-m

Alle de piger, der ikke var interesserede i fysik, anede jo ikke, hvad han talte om. De skred lige så snart han begyndte at spørge dem om sit quiz spørgsmål. Det kunne godt få de fleste mænd til at opgive, men han vidste bare, at hvis han mødte en pige en dag, som gad at høre hans spørgsmål – og måske endda kunne svare – så ville de være et godt match.

Han har mødt tre eller fire piger på den her måde. Den ene af dem er nu blevet hans kone. I bryllupstalen havde de begge to hans fysikspørgsmål med i talerne til hinanden. Alle gæsterne til festen synes også, det der scoretrick med at have et målrettet quiz spørgsmål med i lommen, var en rigtig sjov og god idé. Og de kunne jo alle sammen se på brudeparret, at det virkede.

Hvis jeg skal have et quiz spørgsmål med i byen, tror jeg det skal handle om noget inden for det kulinariske. Jeg er jo kok og vil gerne kunne tale om opskrifter og smage med min kæreste. Hvad skal dit spørgsmål handle om?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *