Prag billigt med fly

maj 29, 2019 0 Af oliver

Vi er i gang med et projekt om at identificere og udvikle turismeressourcerne langs floden Elben. Projektet gennemføres i samarbejde mellem det tjekkiske ministerium for regionaludvikling og den tyske delstat Sachsen. Det betyder, at vi ofte er i Prag eller Dresden. Denne gang skal vi finde flybilletter til Prag, så vi kan få rusket lidt op i ministeriets planlægningsafdeling. De er lidt bagefter tidsrammen for, hvornår listen med ressourcerne, de har identificeret, skulle leveres til tyskerne.

Billigt at flyve

Flybilletterne til Prag er købt, og vi har bekræftet overfor tjekkerne, at vi kommer på det og det tidspunkt. Vi bliver hentet i lufthavnen. Det har de altid været meget søde til at gøre.

Da vi ankommer i Prag, bliver vi hentet af en minibus. Det plejer de ikke at gøre, men fred være med det. Vores repræsentant, som bor permanent i Prag, fortæller, at vi skal lige hen og hente afdelingschefen. Nå, ok. Ja, det kan da være, at hans bil er brudt sammen. Vi henter ham, sludrer, og det er, først da vi er ved at køre ud af Prag, og ikke ind til centrum, at vi opdager, at vi ikke skal hen på ministeriets kontorer. Nej, vi får at vide, at vi kører op til Elben eller Labem, som floden kaldes på tjekkisk.

Vi skal nemlig selv se, at den liste, de har lavet, er ok, og de vil lige have en vurdering af et par steder, som de er i tvivl om. Aha, det var en overraskelse. Vi bruger en dag på at køre rundt i landskabet. Ser på slotte og kommer forbi et hestestutteri. Kladruber – en barokhest. Vidste du, at Dalai Lama har sådan en hest? Nej, det vidste jeg ikke, men nu ved jeg det. Den står der i en lille landsby ved Elben. Kladruby nad Labem. Stutteriet er flot, racen er historisk verdenskendt. En ressource i verdensklasse, som har ligget brak i mange år. Absolut værd at få med på listen.

Disclaimer