Udskiftning af oliefilter

oktober 28, 2015 0 Af kasper

Udskiftning af oliefilteret på din bil er en essentiel del af vedligeholdelsen af din bil. Oliefilteret er en vigtig sliddel, der regelmæssigt bør udskiftes, da det er vigtigt med et velfungerende og rent oliefilter. Jævnlige udskift af din bils oliefilter er derfor livsvigtige for din bils motor og motorens levetid. Man kan forholdsvist nemt selv skifte sit oliefilter, og derfor er der ingen undskyldning for at springe det over.

Hvad gør et oliefilter?

Et oliefilter forhindrer, at snavs og urenheder sætter sig i olielinjerne, og derved blokerer oliefilteret blokeringer for oliens rensende effekt. Oliefilteret beskytter dermed olien og bilens motor. Et defekt oliefilter kan derfor have katastrofale (og dyre!) følger. Et defekt oliefilter er et beskidt filter, der tilstopper olielinjerne, og olien bliver derfor ikke renset. I værste fald kan et defekt oliefilter føre til skader på motoren eller en ødelagt motor, idet motoren overopheder uden et velfungerende oliefilter.

Hvor ofte skal oliefilteret skiftes?

Som hovedregel skal et oliefilter skiftes pr. 15.000 km eller én gang om året, hvis man kører mindre end 15.000 km om året. Husk også, at man ved olieskift ALTID skal skifte oliefilteret i samme omgang. Den nye motorolie forbliver derved ren og bibeholder de gode egenskaber, da et rent og nyt oliefilter renser olien bedre. Et oliefilter, der har siddet i bilen for længe, bliver tilstoppet. Når det sker, bliver motoren ikke renset godt nok. Oliefilteret skal derfor skiftes for at være sikker på, at motoroliens egenskaber fungerer, og at oliefilterets ydeevne er optimal.

Hvordan skifter jeg oliefilteret?

Som nybegynder kan det være svært at finde ud af, hvordan oliefilteret skal udskiftes. Der findes mange forskellige velegnede mærker af oliefiltre, og det er en god idé at undersøge, hvilket oliefilter der skal bruges til ens bil. Hvis der opstår tvivl om, hvilket oliefilter man skal vælge, eller hvordan man skifter, bør man kontakte sit værksted og få dem til at hjælpe med udskiftningen. Har man mod på det, kan man også forsøge sig ved hjælp af denne guide:

  • Find oliefilteret på bilen (oliefilteret sidder som regel på undersiden af bilen)
  • Varm motorolien op: Lad bilen stå tændt i 3-5 minutter. Det gør det lettere at skifte olien, da den bliver mere flydende ved opvarmning.
  • Tøm motorolien: Fjern oliedækslet, skru bundproppen af og tøm olien i et beholder
  • Fjern oliefilteret
  • Smør (evt. ny) olie på det nye oliefilter
  • Skru det nye oliefilter på bilen
  • Påfyld ny motorolie

Husk at den tømte motorolie IKKE må hældes i kloakken, og det gamle oliefilter må IKKE smides i skraldespanden – det giver unødig forurening. Kør derfor olie og oliefilter på genbrugspladsen eller aflevér det hos værkstedet.

Disclaimer