Farmors møl lever videre

november 30, 2016 0 Af oliver

For ikke så længe siden døde min farmor. Det er et kæmpe arbejde at rydde op, når ens nærmeste dør. Selvom hele familien hjælper hinanden er det næsten uoverskueligt, når et dødsbo med minder fra en hel menneskealder skal sorteres, fordeles og smides ud.

Dette var ikke anderledes. Naturligvis er vores familie ikke rammen omkring skrækscenarier, hvor de efterladte ikke kan finde ud af at deles. Nu var effekterne så også mere mindefulde end egentlig værdifulde. Men som sagt, når ældre mennesker går bort, så er der et hav af effekter, der bare har ligget og samlet støv, uden at blive brugt længe. Man forstår slet ikke i dag, hvorfor så mange ældre mennesker ikke kan smide ting ud. Specielt tøj der er total ædt op af møl.

Når man ser på tøjet, hvordan det er hullet og nærmest ubrugeligt. Jeg ved da også, at min farmor aldrig ville gå i noget med huller. Specielt ikke noget mølædt. Da vi gik det hele igennem, var det nærmest som om, det blev værre og værre. Jeg så også nogle sommerfugle lignende insekter, der kom frem fra garderobeskabet. Da vi fik det undersøgt lidt, faldt vi ud af, at det var nogle klædemøl. De har altså siddet i alle disse år og spist tøjet.

Gad vide, om hun egentlig har været opmærksom på det, eller hun bare har lært at leve dør om dør med dem. Det er i hvert fald ikke hver dag, at det tøj har været ude, så de har haft rig mulighed for at boltre sig lystigt i klædeskabet. Det er alligevel utroligt, at sådan noget utøj kan forårsage så megen skade. Nu var det ikke lige tilfældet her, men jeg har hørt, at de kan æde minkpelse og andet dyrt tøj.

Nu kunne vi i bund oh grund være ligeglade, da lejligheden bar skulle tømmes, så udlejer kunne klargøre lejligheden til det næste hold indflyttere. Men vi ville dog efterlade et ordentligt indtryk, så de kommende beboere ikke skulle slås med de bæster.

Så vi kontaktede en professionel skadedyrsbekæmper, der på bedste vis kunne bekæmpe skadedyrene. Det var en større omgang, fik jeg at vide. Det var ikke bare at sprøjte noget i hjørnerne hist og pist. Det hele blev endevendt, da de sidder og gemmer sig i alle revner og sprækker. Så hele hytten fik en gennemgribende desinfektion. Men så skulle de altså også gerne være helt væk nu, fik vi garanti på.

Disclaimer