Brætspil er mere end Ludo

Der må ikke herske nogen tvivl om, at mange mennesker anser ludo som værende det gældende brætspil. Foreslår man dem at købe et nyt spil, så holdes man hen med udtalelser som: “Ludo var sjovt i min barndom og det er det stadig” eller endnu værre: “Børnene er jo alligevel kun interesseret i deres iPads og Nintendoer”. For lige at slå det fast én gang for alle: Intet kunne være længere væk fra sandheden.

Sandheden er nemlig den, at selvom gamle travere som f.eks. Ludo, matador og afrikas stjerne stadig er sjove spil, så er der sket så meget på markedet, at det vil være for omfattende at komme ind på her. Jeg vil bare nøjes med at henlede opmærksomheden på, at der siden Ludos opfindelse er kommet flere andre landvindinger som f.eks. biler, computere, mobiltelefoner og meget andet ind i samfundet.
Så at sætte lighedstegn mellem ludo og brætspil ville svare til stædigt at holde fast i at hestedroschen er det bedste transportmiddel.

01-ludo-skraa

Skal du have lidt inspiration til, hvad der er oppe i tiden, så behøves du ikke klikke længere end til f.eks. Guldbrikken.dk, der hvert år sørger for at præmiere de bedste (dansksprogede) brætspil i kategorierne: børn, familie og voksen. Derudover uddeler de hvert år også en specialpris. Det kunne være et godt sted at starte.

Ellers er der selvfølgelig altid de store brætspilsforhandlere, som f.eks. hyggeonkel.dk der endda har gjort sig den ulejlighed at videofilme, at han pakker spillene op. Så kan kunderne se hvad det er, de køber.

Biografoplevelser i 3D

Der er ingen tvivl om, at hele verden måbede da biograf-filmen Avatar så dagens lys. Med specielfremstillede kameraer og masser af 3D-effekter blev Avatar på det tidspunkt (og er stadig den dag i dag) den bedst sælgende film i historien.

For mig personligt er Avatar den absolut fedeste film nogensinde. Da Spielberg lavede Jurassic Park troede jeg efterhånden, at jeg havde set alt hvad computeren kunne klare, men 20 år efter må jeg i den grad sige, at teknologien har flyttet sig hurtigere end jeg troede muligt. Efter personligt at have rodet med 3D Studio Max i flere år, var det en fornøjelse at se hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre i 2009!

Efter succesen med Avatar skreg Hollywood herefter på 3D-teknologi, og kort tid efter kom en hel stribe film i 3D, hvoraf kan nævnes tre af de bedre produktioner:

  • The Green Hornet
    Den gode, gamle actionhelt blev der i den grad pustet liv i tilbage i 2011, hvor den udkom i de danske biografer i 3D.
  • Harry Potter
    Selvfølgelig fristes man næsten til at sige. Den britiske, bebrillede troldmand skulle selvfølgelig også udkomme i en 3D-udgave. Desværre var det kun den sidste film i rækken, der fik denne ekstra feature. Men kampen mellem Voldemort og Harry Potter i 3D – phew!
  • Spiderman
    Selvfølgelig skulle nyeste aftapning af Spiderman også serveres i 3D. Selvom Andrew Garfield har overtaget efter en fantastisk Tobey Maguire er filmen stadig fabelagtig og selvfølgelig fungerer den rigtig godt i 3D. At se Spiderman svinge sig igennem byen og selvfølgelig kæmpe mod politi, indre dæmoner og ikke mindst Dr. Connors kan jo ikke serveres på anden måde end i tre dimensioner.

Hvad bliver så det næste kunne man overveje at spørge sig selv? Jeg ved det ikke, men må bare konstatere, at husalteret i mange hjem i løbet af ganske få år bliver udskiftet. Nu skal prisen bare falde lidt på de 3D-fjernsyn, men det kommer måske, når producenterne enes om en fælles standard. For de må da have lært af historien!